Nyheder fra VIData 23 01 2018.

Velkommen til årets første nyheder fra VIData.

I disse nyheder kan du læse om følgende: En strømforsyning til det eksterne cd drev, test af nye funktioner til svagsynede på hjemmesiden, en lille ændring til firmaets navn samt små justeringer på hjemmesiden.

En strømforsyning til det eksterne cd drev.

VIData har modtaget en meget relevant efterspørgsel af en strømforsyning til det eksterne cd drev. Derfor tilbyder VIData nu en simpel strømforsyning, hvilket gør at cd drevet nu fungere upåklageligt med håndholdte daisy afspillere såsom Victor Reader Stream og lignende.

Læs mere om strømforsyningen ved at klikke her.

Test af nye funktioner til svagsynede.

VIData ønsker at gøre hjemmesiden så tilgængelig og brugbar for alle, uanset hvor meget eller hvor lidt man end ser. Derfor ønsker VIData at afprøve et nyt system, som muligvis kan være til gavn for svagsynede, som ser meget forskelligt.

Dette nye system har følgende funktioner: Tekstforstørrelse, ændring af kontrast og farver, inverter farver, understrege links så de bliver tydeligere at se, markere links med en ramme samt endnu flere muligvis brugbare funktioner.

I denne forbindelse har VIData brug for netop din tilbagemelding i forhold til afprøvning af disse nye funktioner. Der er behov for følgende tilbagemeldinger:

  • Blinde: Er tilgængelighedsindstillingerne besværlige at trykke væk? Er de generende?
  • Meget stærkt svagsynede der bruger skærmlæsere, forstørrelse med tale eller lignende: Fungere denne løsning til jeres behov? Er funktionen til gavn for jer? Kan nogle ting gøres bedre?
  • Svagsynede der bruger forstørrelse uden tale: Fungere denne løsning til jeres behov? Er funktionen til gavn for jer? Kan nogle ting gøres bedre?
  • Svagsynede der ikke bruger forstørrelse, folk med andre øjensygdomme samt folk med normalt syn: Fungere denne løsning til jeres behov? Er funktionen til gavn for jer? Kan nogle ting gøres bedre? Jeres tilbagemeldinger har stor betydning, da indehaveren af VIData selv er blind, og derfor ikke selv kan vurdere disse ting. Test af dette nye system vil køre indtil den 30. Januar 2018, hvor det derefter vurderes, om disse funktioner stadig skal forblive på hjemmesiden. Tilbagemeldinger modtages gerne som kommentarer på dette opslag via Facebook, via mail eller ved at Kontakte VIData

En lille ændring til firmaets navn.

Folk har givet deres mening til kende, og VIData har lyttet… VIData har modtaget flere henvendelser om, at folk ikke synes om betegnelsen “synshæmmede,” men foretrækker i stedet betegnelsen “synshandicappede.” Dette er nu blevet ændret på hjemmesiden.

Små justeringer på hjemmesiden.

Der sker ofte små justeringer samt tilføjelser på hjemmesiden, som forhåbentlig kun forbedre oplevelsen. Dette er små ændringer som tilføjelse af VIData’s Facebook side, tekster der bliver rykket lidt rundt samt andre små justeringer, som ikke altid vil blive nævnt under nyheder. Sker der markante ændringer i fremtiden, så vil disse naturligvis blive nævnt under nyheder…

Jeres tilbagemeldinger bliver altid meget værdsat. Det er jer der driver motivationen for arbejdet…