Glædelig jul og godt nytår fra V.I. Data

V.I. Data vil ønske alle en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår. År 2019 har været et spændende år, og det kan vi takke jer kære brugere og samarbejdspartnere for.

V.I. Data har mange spændende overraskelser i støbeskeen til det nye år. Der kommer til at ske spændende ting både med WebBox og Orbit Reader, så der er helt sikkert noget at se frem til i år 2020.

V.I. Data tilbyder.

Til inspiration kan du her se en liste over de ting, som V.I. Data på nuværende tidspunkt tilbyder. Har du forslag til flere ting som V.I. Data evt. kan tilbyde i fremtiden, så tøv ikke med at kontakte os.

V.I. Data tilbyder følgende produkter.

WebBox

WebBox: En simpel adgang for de fleste til den digitale verden uden brug af computer.

Individuel opsætning, kalender, lydaviser, hjemmesider, direkte forbindelse med Nota, Daisy og lydbøger, E-bøger, radio og meget mere.

WebBox er en simpel adgang til den online digitale verden. WebBox er en meget enkelt betjent online radio, som er specielt designet til synshandicappede, ordblinde og læsesvage, eller hvis man blot ønsker en meget enkel betjening.

Læs videre ved at klikke her

Orbit Reader 20

Orbit Reader 20 er et billigt punktnotat aparat, som kun koster 7337,50 kr. inkl. moms.

Orbit Reader 20 er et billigt, robust og meget simpelt punkt notatapparat, som bl.a. kan gøre en stor forskel for folk, som ikke har behov for en dyr maskine med mange funktioner. Brug Orbit Reader 20 til at tage notater direkte på maskinen uden brug af computer, læse tekstdokumenter fra det medfølgende SD kort, koble den sammen med din smartphone, eller brug den som punktdisplay sammen med din computer.

Læs videre ved at klikke her

3Doodler Start: Taktile former og tegninger i 3D

Drømmer du om at lave taktile tegninger som blind, eller på anden måde være kreativ med taktile former? Velkommen til en meget spændende fremtid, hvor næsten alt kan lade sig gøre. Både blinde og seende kan være kreative med det samme produkt. Det er kun din fantasi der sætter grænsen! 3Doodler Start er en 3D pen, som kan tegne med smeltet plastic i alle retninger. Plasten er specielt fremstillet, så det smelter ved kun 40 graders varme. Dette betyder at man ikke brænder sig, hverken på pennen eller på den smeltede plastic. Dette er en af årsagerne til at pennen er sikker at bruge både for børn, men også for folk med et synshandicap, som må føle sig frem med fingrene. Produktet anbefales fra otte år og op efter.

Læs videre ved at klikke her

V.I. Data tilbyder følgende services:

Teknisk rådgivning samt hjælp til opsætning.

Er du blind eller døvblind, og har du brug for teknisk hjælp i forhold til tilgængelighed, som du ikke kan finde andre steder? Så kan V.I. Data måske hjælpe. Vi lever i en hverdag, som er mere og mere teknisk. Hver gang vi skal ud og købe nye maskiner, så er de enten app styret, eller også skal de i de fleste tilfælde betjenes via menu systemer, som i mange tilfælde ikke kan bruges af blinde eller døvblinde. Det er meget svært at finde maskiner og systemer som kan betjenes af blinde, og man kan ikke bare gå ud fra det kan bruges, hvis man køber et tilfældigt produkt. Det kræver enormt meget forarbejde for at sikre sig, at et produkt kan bruges som blind før et køb. Det er langt fra alle der har mulighed og energi til at lave en så grundig undersøgelse.

Læs videre ved at klikke her

Undervisning, rådgivning og teknisk support.

V.I. Data tilbyder undervisning, rådgivning og teknisk support indenfor IT og tekniske hjælpemidler til synshandicappede, mest til folk der er blinde. V.I. Data har også flere års erfaring i undervisning af døvblinde.

Læs videre ved at klikke her

Hjemmesider til firmaer, organisationer og lignende.

V.I. Data tilbyder at lave hjemmesider til firmaer, organisationer og andre, som har brug for en hjemmeside, der er designet efter eget ønske og behov. Der er mange der tilbyder at lave hjemmesider. Hvorfor vælge V.I. Data? V.I. Data laver hjemmesider, hvor tilgængeligheden er en selvfølge, ellers kan V.I. Data ikke selv bruge dem. Tilgængelighed er meget vigtig på alle hjemmesider, for at sikre alle kan bruge hjemmesiden, hvilket mange firmaer og organisationer ikke tænker over. Tilgængelighed er desværre en stor mangelvare på hjemmesider, hvilket V.I. Data vil forsøge at ændre lidt på.

Læs videre ved at klikke her

Serverløsninger til firmaer og organisationer

Har dit firma eller organisation behov for en serverløsning til et eller flere formål? Så kan V.I. Data måske hjælpe med en løsning. V.I. Data tilbyder at lave server løsninger i Linux. Det kan fx være web servere, mailliste servere, voicechat servere og lignende. V.I. Data tilbyder også at være serveradministrator, som sørger for at serveren kører stabilt.

Læs videre ved at klikke her

Afrunding.

En stor tak skal lyde til netop dig, som har givet dig tid til at læse dette nyhedsbrev. Du er med til at gøre en stor forskel.

V.I. Data vil ønske dig og dine nærmeste en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår. Vi ses helt sikkert i det nye år, hvor V.I. Data vil gøre sit bedste for at gøre en forskel for synshandicappede samt døvblinde i hele landet. År 2020 bliver helt sikkert endnu et godt og spændende år.

De bedste jule og nytårshilsner fra Søren Jensen, V.I. Data.