Nyhedsbrev December 2018: Juleudsalg, nyt på WebBox og nye ydelser

Velkommen til endnu et super spændende nyhedsbrev fra V.I. Data, som indeholder følgende:
Juleudsalg, se tv på din WebBox, nye services, nyt på hjemmesiden, Blindehistorisk Selskab, Blindsigt og afrunding.

Juleudsalg til og med torsdag den 20. December 2018.

V.I. Data er kommet i julestemning, og har fået fyldt lageret op igen. Derfor giver vi dig gode muligheder for at købe årets julegave, enten til dig selv eller til en bekendt.
Der er 10% rabat på alle produkter til og med torsdag den 20. December 2018. Bestiller du varen den 20. December, så kan vi desværre ikke garantere at pakken når frem til jul. Dette afhænger af hvor hurtigt postvæsnet kan levere pakken i den travle juletid.

Se tv på din WebBox.

WebBox har fået endnu en smart funktion: Nu er det muligt at se alle seks kanaler fra DR direkte på din WebBox!
Det er naturligvis kun lyden der bliver afspillet på WebBox, da den ikke har nogen stor skræm. Denne funktion kan være meget brugbar for nogle, hvis man alligevel ikke kan se skærmen på tv’et, og hvis man synes det er lettere at finde frem til kanalen man ønsker at se på sin WebBox end på sit tv.
Kontakt V.I. Data for flere informationer, eller hvis du ønsker disse tv kanaler på din WebBox.

Nye services.

V.I. Data har knoklet meget hårdt, og er nu stolt over at kunne tilbyde følgende nye services:

Hjemmesider til firmaer, organisationer og lignende.

V.I. Data tilbyder at lave hjemmesider til firmaer, organisationer og andre, som har brug for en hjemmeside, der er designet efter eget ønske og behov.
Der er mange der tilbyder at lave hjemmesider. Hvorfor vælge V.I. Data?
V.I. Data laver hjemmesider, hvor tilgængeligheden er en selvfølge, ellers kan V.I. Data ikke selv bruge dem. Tilgængelighed er meget vigtig på alle hjemmesider, for at sikre alle kan bruge hjemmesiden, hvilket mange firmaer og organisationer ikke tænker over. Tilgængelighed er desværre en stor mangelvare på hjemmesider, hvilket V.I. Data vil forsøge at ændre lidt på.

Læs mere om denne nye service ved at klikke her.

Serverløsninger til firmaer og organisationer.

V.I. Data tilbyder serverløsninger og at være serveradministrator.
Har dit firma eller organisation behov for en serverløsning til et eller flere formål? Så kan V.I. Data måske hjælpe med en løsning.
V.I. Data tilbyder at lave server løsninger i Linux. Det kan fx være web servere, mailliste servere, voicechat servere og lignende. V.I. Data tilbyder også at være serveradministrator, som sørger for at serveren kører stabilt.

Klik her for at læse mere om denne nye service

Nyt på hjemmesiden.

Vi har forsøgt at gøre hjemmesiden endnu mere overskuelig med følgende ændringer:

Der er nu tilføjet flere undermenuer i hovedmenuen. Menupunkterne “Produkter” og “Services” har de tilhørende underpunkter, hvilket formindsker hovedmenuen, og forhåbentligt gør den mere overskuelig for alle brugere.

Hvis man klikker på et af hovedpunkterne i menuen, Produkter eller Services, så åbner der en ny side indeholdende det valgte menupunkt. På denne side vil man også finde links til de tilhørende menupunkter. Der er med andre ord to forskellige muligheder for at navigere rundt på siden.

Feedback på dette nye system modtages meget gerne. Både god og dårlig feedback. Det er vores ønske at siden kan bruges af så mange som muligt. En hjemmeside skal være enkelt og overskuelig at bruge for alle…

Blindehistorisk Selskab.

Blindehistorisk Selskabs nye hjemmeside er den første hjemmeside V.I. Data har lavet indenfor den nye service, hvor vi tilbyder at lave hjemmesider.

Blindehistorisk Selskab er en meget spændende forening, som beskæftigere sig med blindes historie i Danmark. På hjemmesiden ligger en masse materialer i form af lydoptagelser, tekstmaterialer og mange andre spændende informationer, som vedrører blinde personers vilkår i Danmark gennem tiden.
Tag gerne et kik forbi denne spændende hjemmeside. Det er meget mere spændende end du tror…
Klik her for at gå til Blindehistorisk Selskabs hjemmeside

Blindsigt.

Blindsigt er den første serverløsning V.I. Data har lavet. Dette inkluderer mail server, mailliste server, webserver og voicechat server.

Blindsigt er en NonProfit organisation som tilbyder en lang række mail lister, hvor blinde og svagseende fra hele Danmark kan debatere emner, som relaterer sig til et synshandicap. Mange blinde og svagseende fra hele Danmark har stor gavn af disse mail lister på daglig basis. Mail listerne bliver også brugt både af pårørende til folk med synshandicap samt fagfolk, som arbejder indenfor området. Systemet bliver brugt af flere hundrede mennesker hver eneste dag.
Har du et synshandicap, er du pårørende til en med et synshandicap eller arbejder du indenfor synsområdet, så vil du helt sikkert finde en eller flere mail lister som kan fange din interesse.

Klik her for at gå til Blindsigts hjemmeside

Afrunding.

Som du kan læse, så sker der mange spændende ting hos V.I. Data. Det er bl.a. dig kære læser, som er med til at give motivationen samt lysten til mange nye ting. Dine gode tilbagemeldinger samt forespørgsler gør en stor forskel. Tusind tak for det…

V.I. Data kan allerede nu afsløre, at der snart er et nyt produkt på vej. Så der er god grund til at holde øje med nyhedsbrevet…

De bedste hilsner fra Søren Jensen.
V.I. Data.

Nyhedsbrev fra V.I. Data den 12. 10. 2018

Velkommen til endnu et spændende nyhedsbrev fra V.I. Data. I dette nyhedsbrev kan du læse om NedsatSyns hjælpemiddelmesse, samt WebBox, som har fået mange nye spændende funktioner.

Rigtig god fornøjelse.

NedsatSyns Hjælpemiddelmesse var en kæmpe success.

Lørdag den 15. September 2018 afholdte NedsatSyn en meget spændende og succesfuld hjælpemiddelmesse for både private brugere, pårørende og fagfolk.

Der var udstillere der præsenterede et stort udvalg af spændende hjælpemidler, konkurrencer hvor man kunne vinde meget flotte præmier, spændende foredrag og meget mere. Der var mere end 150 mennesker på messen.

Tusind tak til alle der var forbi og se vores stand. Det var en super god og uforglemmelig dag. Vi glæder os allerede til næste år.

WebBox har fået nye funktioner.

Der er blevet arbejdet hårdt på en større opdatering til WebBox, som tilbyder mange nye og unikke funktioner. Med disse nye funktioner er WebBox blevet endnu mere unik. Den tilbyder nu endnu flere funktioner, som på andre maskiner vil være svært for mange brugere at betjene. Disse nye funktioner fortsætter WebBox med at gøre enkelt og overskuelig, præcis som du er vant til.

Hjemmesiden “Min WebBox.”

Der er udviklet en ny hjemmeside kaldet “Min WebBox.” Denne nye hjemmeside erstatter den gamle hjemmeside, hvor man kunne tilpasse sin WebBox. Man skal derfor logge ind på den nye hjemmeside i fremtiden, der tilbyder alle de nye og smarte funktioner, som er beskrevet nedenunder.
Du finder et link til denne nye hjemmeside i hovedmenuen på vidata.dk under WebBox. Du kan også tilgå hjemmesiden direkte via følgende link:
www.vidata.dk/minwebbox/

Kalender på WebBox.

Ja, du læste rigtigt. Nu tilbyder WebBox en kalenderfunktion.
Nu kan man læse sine kalender aftaler på WebBox ved hjælp af Googles kalender, og læse sine aftaler på en nem og overskuelig måde. I skrivende stund er det kun muligt at læse sine kalender aftaler. Man kan ikke selv tilføje nye aftaler fra sin WebBox endnu.
Denne kalender funktion kan bruges i følgende situationer:

  • Man bor sammen med en pårørende, hvor man ønsker at kunne holde sig opdateret i en fælles kalender.
  • Man har en pårørende, som kan hjælpe med at tilføje sine aftaler i kalenderen. Det kan nemt gøres fra en mobiltelefon, computer eller tablet.
  • Man ønsker at følge med i en offentlig Google kalender, for at holde sig opdateret på fx arrangementer og lignende.
    Kontakt gerne V.I. Data for flere informationer om, hvordan du kan tilføje en Google kalender til din WebBox.

Læse alle hjemmesider du har brug for.

Før hen kunne WebBox kun læse udvalgte hjemmesider. Nu kan du tilføje lige så mange hjemmesider du ønsker, hvor WebBox vil læse teksten på en nem og overskuelig måde.
Det kan være brugbart i mange forskellige sammenhæng:

  • Du ønsker at følge med i nyheder på bestemte hjemmesider.
  • Du ønsker at holde dig opdateret i forhold til arrangementer og lignende.
  • Du ønsker at holde dig opdateret i forhold til dit lokale område. Det er faktisk kun din fantasi der sætter grænsen for, hvor du ønsker at læse på internettet med din WebBox.
    Kontakt gerne V. I. Data for flere informationer omkring læsning af hjemmesider på WebBox.

Læse e-mail på WebBox.

Nu kan du lettere tilføje din mailkonto, og læse dine e-mails på WebBox.
Det kan bruges til nyhedsbreve og mange andre informationer. Man kan ikke sende eler besvare mails endnu på WebBox.

Podcasts.

Podcasts blev tidligere blandet sammen med radio stationerne. Disse har nu fået deres eget menupunkt i hovedmenuen på WebBox, og det er nu blevet endnu lettere at tilføje et eller flere podcasts inde fra siden “Min WebBox.”

Udlån af WebBox.

Der har været stor efterspørgsel på udlån af WebBox. Det er derfor nu blevet muligt at låne en WebBox mod betaling.
V.I. Data kan desværre ikke tilbyde gratis udlån af WebBox, da et udlån medfører nogle omkostninger. Kontakt derfor gerne V.I. Data hvis du er interesseret i at låne en WebBox, så finder vi en realistisk pris.

Afslutning.

Her til sidst vil jeg bare sige mange tak fordi du ville læse dette nyhedsbrev. V.I. Data er konstant under udvikling, og her sker altid nye og spændende ting. Det er netop dig der giver motivationen til at fortsætte. Det er dig der er interesseret i at læse, dele og omtale disse nyhedsbreve samt budskabet om V.I. Data, som er med til at gøre en kæmpe forskel. Tusind tak for det…

Mange glade hilsner fra Søren Jensen
V.I. Data.

Nyhedsbrev fra V.I. Data den 29. 08. 2018. Kom med til Hjælpemiddelmesse den 15. September.

V.I. Data håber du har haft en dejlig sommer, og har nydt det super gode og varme sommervejr. Nu er det bare med at nyde den gode sensommer så længe det varer…

Kom med til Hjælpemiddelmesse i Odense den 15. September 2018.

Er du interesseret i at se de nyeste hjælpemidler? Så kom med til Hjælpemiddelmessen i Odense lørdag den 15. September 2018.

Messen bliver afholdt af
NedsatSyn.dk
Følgende forhandlere deltager på messen:
Instrulog, V.I Data, Lys og lup, LVI, ITECH, Eschenbach, HFH-Synsnerven, Medivit, Ballast CPH, IBOS, Odense Hovedbilblioteket, Dansk Glaukom forening, Aniridi Danmark.

V.I. Data fejre messen ved at give 15% rabat på alle vores produkter. For at gøre brug af denne rabat, skal du møde fysisk op på messen og afgive din bestilling. Tilbudet gælder kun lørdag den 15. September 2018 fra kl. 10:00 til 15:30, hvor messen har åben.

V.I. Data håber på at se netop dig på denne spændende dag, hvor der vil være udstilling af en masse spændende nye produkter, lodtrækning hvor du kan vinde flotte præmier, foredrag og meget mere.
Læs mere om Hjælpemiddelmessen ved at klikke her

“”##Begrænset lager af Rubiks Touch Cube.

Der er en stor efterspørgsel på Rubiks Touch Cube, og det har været vanskeligt at få flere på lager. V.I. Data har endelig fået et meget begrænset lager hjem, så du skal være hurtig, hvis du vil have fingrene i dette spændende produkt.

Det ser desværre ikke ud til at vi får mulighed for at importere Rubiks Touch Cube til Danmark i fremtiden, da firmaet Rubiks har bremset for denne mulighed. Da der er en stor efterspørgsel på produktet, vil vi naturligvis gøre hvad vi kan for at løse dette problem.

Nyhedsbrev fra V.I. Data 07. 05. 2018.

Velkommen til et nyhedsbrev fra V.I. Data, som præsenterer endnu et spændende og unikt produkt. I dette nyhedsbrev kan du også læse om en meget spændende tur i Frankfurt, hvor V.I. Data var nede og se verdens største hjælpemiddeludstilling for synshandicappede kaldet Sightcity.

V.I. Data præsenterer: Rubiks Touch Cube.

V.I. Data har igen importeret endnu et spændende produkt til Danmark, nemlig Rubiks Touch Cube.

Hvad er Rubiks Touch Cube?

Rubiks Touch Cube er en kvadratisk firkantet terning, som virkelig udfordre hjernen. Det er et lille håndholdt spil som kan bruges af alle, hvis bare man kan mærke taktile symboler. Rubiks Cube består af ni forskellige felter på hver side af terningen. Hvert felt har en ud af seks mulige farver. Grupper af disse felter kan drejes i fire forskellige retninger. Målet er ganske enkelt: Drej felterne så alle felter er ens på alle sider af terningen. Det lyder meget lettere end det er.

Læs mere om Rubiks Touch Cube

Oplevelser fra turen til Frankfurt: Sightcity 2018.

Her kommer en samlet oversigt over de spændende ting, som jeg så på Sightcity 2018 i Frankfurt i Tyskland.

OBS: Jeg vil helst undgå at nævne priser på nuværende tidspunkt. Så hellere lade jer blive glædeligt overraskede…

Tilgængelige vaskemaskiner fra Miele.

Billede af panelet af tilgængelig Miele vaskemaskine

Billede af panelet af tilgængelig Miele vaskemaskine

Miele har lavet en tilgængelig vaskemaskine til synshandicappede, som har punktskrift (Braille,) samt taktile markeringer på frontpanelet. Jeg havde ikke tid til at gå i nærmere detaljer om hvordan maskinen skal bruges. Der sidder bl.a. en masse små taktile ringe, hvor man trykker indeni selve ringene for at aktivere den enkelte knap. Jeg forestiller mig at disse lodretgående rækker bestemmer temperatur eller mængden af et eller andet. Maskinen har bip toner i forskellige toneleje, hvor den nederste knap bipper i en lav toneleje, hvor tonen bliver højere jo højere oppe i rækken man trykker. Genialt og gennemtænkt system. Maskinen har ikke tale på nuværende tidspunkt, men ham der demonstrerede maskinen sagde, at der vil komme tale på senere på året. Til min store glæde ligner det en almindelig vaskemaskine til private hjem. Jeg fik dog ikke bekræftet dette.

Jeg har desværre ikke kunnet finde noget mere konkret information om disse tilgængelige vaskemaskiner på nettet. Jeg har dog taget nogle billeder, så man kan se frontpanelet af maskinen. Måske kan nogen genkende systemet fra andre Miele maskiner, og derved forestille sig hvordan det fungere. Jeg har dog fundet et link, hvor Miele skriver lidt om deres tilgængelighedspolitik, samt opfordre forhandlere og fagfolk til at kontakte dem for yderligere informationer:

Solutions Radio.

Solutions Radio som er firmaet bag WebBox (der sælges her i Danmark) fremviste et nyt og meget spændende produkt kaldet GoBox.

GoBox er en meget lille maskine, som kan oplæse undertekster fra live tv, film og alt andet som har undertekster. Maskinen kobles typisk mellem en tv boks og selve tv’et, begge dele via HDMI. GoBox vil så automatisk læse underteksterne så snart de bliver sendt til maskinen. Man kan indstille lydstyrken på oplæsningen af undertekster. Man kan vælge at få underteksterne læst via sit tv, via hovedtelefoner der kobles direkte til GoBox eller via sin WebBox. Der skulle også være mulighed for at koble GoBox til en computer og få oplæst undertekster. Der er meget store chancer for at GoBox kommer til Danmark, men jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt.

Polaris og Polaris Mini fra Hims Inc.

Billede af Polaris Mini

Billede af Polaris Mini

Jeg var forbi Hims Inc , hvor jeg så både Polaris og Polaris Mini, som kommer på markedet omkring sidst i maj. Polaris er det nyeste indenfor punkt notatapparat (Braille notetaker,) som kører Android og giver mulighed for at anvende Android apps fra Googles Playstore. Der sker en utrolig spændende udvikling indenfor dette område.

Det er den danske forhandler LVI som forhandler dette produkt her i Danmark. Se evt. billederne af Polaris Mini, som den flinke forhandler fra Hims hjalp mig med at tage.

Spændende talende køkkenmaskiner fra Cobolt.

Cobolt fremviste nogle meget spændende talende køkkenmaskiner. Sidste år fremviste de for første gang en induktionskågeplade, som er beregnet til at stå på bordet. Det er altså ikke et modul til et komfur. Maskinen har tale, hvor den melder start, stop, temperatur, timer og lignende. maskinen taler engelsk og muligvis også andre sprog, ikke dansk endnu. Priserne på dette produkt er faktisk ret overkommelige. Læs mere om dette spændende produkt på følgende link:

Cobolts nyeste maskine blev også fremvist på messen i år. Dette produkt er så nyt at det ikke ligger på hjemmesiden endnu, men jeg vil gøre mit bedste for at forklare om produktet:

Cobolt har udviklet en talende Actifry. Jeg fik ikke navnet på deres nye produkt, men det minder mig om en Actifry, som er en sund friture gryde, hvor man kan steje sprøde kartofler, grøntsager og mange flere ting på en sund måde. Cobolts stand var desværre placeret meget uheldigt. De havde en stand i et ekstremt larmende rum med en meget dårlig akustik, så det var nærmest umuligt at høre de talende produkter. Så vidt jeg kunne forstå samt høre, så kunne man vælge mellem en masse forudprogrammeret programmer: Kød, kartofler, grøntsager og meget mere. Man kunne vist også indstille temperaturen samt en timer. Der var af gode grunde ikke mulighed for at se maskinen lave mad, men jeg fik at vide at der er tale under hele processen, også en tydelig advarsel, når maskinen lukker damp ud, hvilket sker oppe i toppen af maskinen. Maskinen ser umiddelbart ud til at være meget sikker og tryg at bruge for synshandicappede, og jeg tror helt sikkert at den kan bidrage til at lave mad på mange nye og interessante måder. Der var så mange mennesker ved standen, at jeg desværre ikke fik mulighed for at tage billeder af produktet. Jeg ser dog meget frem til at læse mere om denne spændende nye maskine…

Dot watch samt andre nyheder fra Dot Inc.

Dot Inc præsenterede igen i år deres imponerende smartwatch Dotwatch, som er et lille smartwatch med et fire celle punktdisplay. Prisen ligger omkring den samme pris som et Apple watch, hvilket er ret billigt da det er et lille punktdisplay man har på håndledet. Man forbinder uret til enten iPhone eller en Android telefon, hvor man så kan læse notifikationer fra telefonen på uret samt andre ting. Jeg havde denne enormt store fornøjelse at teste uret sidste år, hvor jeg lånte et af LVI

Der er desværre ikke nogen dansk forhandler af produktet endnu, hvilket også betyder at uret ikke kan vise dansk punktskrift. Ham jeg snakkede med fortalte at man godt kan købe det gennem deres hjemmeside, men jeg kan ikke få det til at virke. Jeg vil kontakte dem omkring dette problem. Kontakt mig gerne, hvis I er interesseret i at høre mere vedr. køb af dette spændende produkt fra deres hjemmeside. Jeg vil dog gøre opmærksom på vigtigheden i at kende disse ulemper det medfører, at uret ikke kan vise dansk punktskrift…

Firmaet præsenterede også en prototype af deres to nye produkter, som de er ved at udvikle: Det første produkt er en Braille tablet med flere linjer punktskrift. Den anden maskine er en fiks lille ebogslæser, som har to linjer med punktskrift. Så vidt jeg husker har hver linje 20 punktceller. Man indsætter bare et hukommelseskort med ebøger, og så kan man læse dem på maskinen. maskinen er ikke større end en stor mobiltelefon. Det bliver meget spændende at høre mere om denne maskine.

Punkture (Braille watches) fra Blinden Uhren.

Blinden Uhren præsenterede nogle virkelig imponerende flotte kvalitetsure. Man kunne virkelig mærke kvaliteten i disse ure, og punkterne er tydeligere end i de andre punkture jeg har set her i Danmark.

APH (American Printing house for the blind).

APH fremviste to meget spændende produkter. Det første, Graphiti, blev også fremvist sidste år. Graphiti er et utrolig spændende produkt. Det er en stor Braille skærm, med mange linjer punktskrift. Den har mange unikke funktioner: Vise taktile billeder, niveauforskelle i punkterne, touchskærm så man kan tegne med fingrene, vise billeder fra et hukommelseskort, tilkobles som almindelig skærm og meget mere. Læs meget mere om dette spændende produkt på følgende link:

Orbit Reader.

Orbit Reader er et meget spændende lille ekstremt billig punkt notatapparat på 20 punktceller. Jeg kan ikke sige noget med sikkerhed, men prisen vil nok ligge på omkring 3500 danske kroner. Det er en meget simpel maskine, hvilket betyder at den langt fra kan så meget som de andre punkt notatapparater vi kender. Maskinen er, så vidt jeg ved, kun med sekspunkt, kan kun læse og skrive fra et hukommelseskort og kan tilkobles som punktdisplay via Bluetooth til computer og mobiltelefon. Maskinen føles overraskende robust, knapperne er enkelte og meget tydelige, skrivetasterne er meget støjsvage og punkterne er meget tydelige, hvilket kan være en fordel for folk med nedsat følelse i fingrene. Læs meget mere om dette spændende produkt her:

Jeg så mange flere spændende ting på Sightcity. Både ting som vi kender i forvejen, blot i andre designs og andre systemer. Jeg så også mange spændende prototyper af ting, som firmaerne ikke kunne give så mange oplysninger om, så det er værd at skrive om endnu. Jeg nåede desværre ikke så meget som jeg gerne ville, da jeg ikke havde råd til at være der alle dage. Men jeg synes jeg trods alt nåede at se rigtig mange spændende ting, samt fik nogle gode kontakter, som måske kommer til at betyde meget i fremtiden. Jeg glæder mig allerede til næste år…

Donere til V.I. Data.

Som du nok kan regne ud, så var turen til Frankfurt ikke billig. V.I. Data brænder ubeskrivelig meget for at komme ned og se denne fantastiske messe. Sidste år resulterede turen til Frankfurt i at WebBox blev lanceret i Danmark. Hvad turen til Frankfurt kommer til at få af betydning i år, kan jeg desværre ikke røbe endnu. Men det kommer helt sikkert til at have enormt stor betydning for V.I. Data. Derfor har V.I. Data arbejdet meget hårdt på at komme af sted i år, da det pga. økonomiske årsager var tæt på ikke at kunne lade sig gøre.

Hvis du enten som privat person, fagperson eller som firma synes det har været så spændende at læse disse nyheder samt reklamer at det er en donation værd, så er du meget velkommen til at kontakte V.I. Data. En donation er naturligvis helt frivillig, men vil blive godtaget med enorm stor glæde…

Nyheder fra V.I. Data den 11. 04. 2018.

Velkommen til endnu et spændende nyhedsbrev fra V.I. Data. I dette nyhedsbrev kan du læse om følgende:

  • Hjælpemiddeludstillinger og messer
  • V.I. Data rejser rundt i landet og demonstrerer produkter
  • Endnu en forhandler af hjælpemidler er tilføjet til listen over forhandlere
  • Orientering angående eksterne cd drev
  • Ankestyrelsens afgørelse omkring bevilling af hjælpemidler der kræver et abonnement
  • V.I. Data tilbyder betaling via MobilePay.
  • Afslutning.

Hjælpemiddeludstillinger og messer.

Dansk Blindesamfunds hjælpemiddeludstilling

V.I. Data er meget taknemmelige og stolte over at have deltaget på Dansk Blindesamfunds hjælpemiddeludstilling den 16. og 17. marts 2018. Det var en sand fornøjelse at fremvise produkter til så mange interesserede mennesker fra hele landet.
Der var stor interesse for både WebBox og 3Doodler Start, og der blev demonstreret, testet og afprøvet med stor interesse.
Om fredagen skete der ikke så meget, men lørdag formiddag var der fuld tryk på hele tiden. En kæmpe stor tak skal lyde til alle jer der kiggede forbi. Jeres interesse samt støtte betyder ubeskrivelig meget…

Kommende hjælpemiddeludstillinger.

Nedsat Syns Hjælpemiddelmesse.

Nedsat Syn
holder hjælpemiddelmesse i Odense lørdag den 15. september 2018. Messen er åben for alle, både brugere, pårørende og fagfolk. V.I. Data glæder meget til at have en stand på messen. Det bliver en meget spændende dag, hvor der også kommer udstillere, som ikke deltog på Dansk Blindesamfunds hjælpemiddeludstilling. Så der er god grund til at deltage, også hvis du deltog på Dansk Blindesamfunds hjælpemiddeludstilling i marts. Sæt allerede kryds i kalenderen nu, og følg med på Nedsat Syns hjemmeside.

V.I. Data rejser rundt i landet for at demonstrere produkter.

Kunne du tænke dig at få en demonstration af V.I. Data’s produkter i dit lokalområde? V.I. Data rejser rundt i hele landet for at demonstrere produkterne. Demonstrationerne kan enten foregå på kommunikationscentre, kommuner, i Dansk Blindesamfunds kredse samt andre steder, hvor det vil være relevant at demonstrere produkter for synshandicappede. Kontakt os gerne for nærmere aftale.

Endnu en forhandler af hjælpemidler er tilføjet til listen

Endnu en spændende forhandler af produkter til synshandicappede er tilføjet til listen. Det er firmaet Handi Life Sport, som sælger meget forskelligt sportsudstyr til handicappede. (Ikke kun synshandicappede.)
Se listen over forhandlere ved at klikke her.

Orientering angående eksterne cd drev

V.I. Data sælger et eksternt cd drev. Vi har desværre konstateret nogle besynderlige og komplekse tekniske problemer, så derfor sælger vi ikke længere drevet som tilbehør til de små håndholdte daisyafspillere. Vi sælger dog stadig drevet som tilbehør til WebBox, eller hvis folk har brug for et drev til en computer. Vi beklager meget de problemer vores kunder har haft med denne løsning. Kontakt os gerne, hvis du har brug for flere oplysninger.

Ankestyrelsens afgørelse omkring bevilling af hjælpemidler der kræver et abonnement

WebBox kræver et abonnement, hvilket forståeligt nok kan være en udfordring for nogle. Her kommer nogle interessante oplysninger, som du måske vil finde brugbart.
Du kan læse ankestyrelsens afgørelse angående bevilling af hjælpemidler ved at klikke her.

V.I. Data tilbyder betaling via MobilePay.

V.I. Data tilbyder nu at modtage betaling via MobilePay, hvilket gør betalingen meget lettere for mange af vores kunder. Mange mennesker bruger nu MobilePay som deres foretrukne betalingssystem, hvilket mange synes er langt lettere end at bruge Netbank. Vi har endda fået henvendelser fra nogle som har droppet deres Netbank, og bruger MobilePay i stedet. Vi er derfor rigtig glade for at tilbyde vores kunder denne service.

Afslutning.

Der sker stadig mange nye og spændende ting hos V.I. Data, og der kommer til at ske mange flere spændende ting i fremtiden.
Vi gør vores yderste for at tilbyde den bedste service og ydelse til netop dig, som læser dette. Glade kunder og samarbejdspartnere skaber positivt energi og smitter på den gode måde. Positiv energi giver masser af motivation til at køre firmaet videre. Vi stræber efter at yde den bedste service til netop dig…

De bedste hilsner fra Søren Jensen
V.I. Data.